ForespørgselForsideProdukterReguleringOm Mosbaek A/SInfo & nyt

» Cyklonbremse CY

» Cyklonbremse CYD

» Centrifugalbremse CEV

» Centrifugalbremse CEH

» Dobbeltblænde DB



Send en
forespørgsel

 

 

 

Funktionskrav type CYD

Mosbaeks CYD afløbsregulatorer opfylder nedenstående funktionskrav, som derfor kan specificeres i udbudsmateriale:

 

  • Skal være halvtørt/tørt monteret

 

  • Skal have udskiftelig udløbskonus

 

  • Skal kunne forsynes med et transparent inspektionsdæksel

 

  • CYDX skal have 45° retningsændring i sit gennemløb

 

  • CYDV skal have 90° retningsændring i sit gennemløb

 

  • CYDK skal have afløb i forlængelse af indløb



GenereltTeknisk info

Download PDF faktaark

Fleksibel løsning


Anvendelsesområde

CYD afløbsregulatorer/vandbremser fremstilles med kapaciteter fra 8 l/s op til 600 l/s – se diagram. De fremstilles til halvtør/tør opstilling. For typer til dykket opstilling – se venligst produktbeskrivelser for CY.

 

CYD afløbsregulatorer til halvtør/tør installation kan anvendes til alle typer afløbsvand, det vil sige regnvand, spildevand eller blandet regn & spildevand. Der findes type CYDK, CYDV og CYDX, der har forskellige designs. De har endvidere følgende forskellige kapacitetsområder:

 

  • CYDK: 8-80 l/s
  • CYDV: 20-500 l/s
  • CYDX: 25-600 l/s

 

CYD regulatorerne har alle udskiftelig udløbskonus, der muliggør justering på minimum ± 20 % af kapaciteten. Hvis en kapacitetsændring ønskes, kan De kontakte Mosbaek A/S. Vi identificerer regulatoren ved hjælp af dens referencenummer, og beregner dernæst dimensionen på udløbskonus svarende til den nye kapacitet.

 

Det, der udmærker CYD regulatorerne, er muligheden for tilpasning til et bestemt ledningsforløb, det vil sige mulighed for bestemte retningsændringer. Der er følgende alternativer:

 

  • CYDK passer perfekt i et lige ledningsforløb, idet den har udløb i forlængelse af indløbet. Den kan dog udmærket anvendes ved efterfølgende retningsændringer i brønden.
  • CYDV passer perfekt i situationer hvor ledningsforløbet er 90°, idet der i regulatoren er indbygget retningsændringer på 2 gange 45°.
  • CYDX passer perfekt hvor ledningsforløbet er 45°, men kan også anvendes ved lige gennemløb og 90° retningsændring.

God regulering og stort gennemløbstværsnit


Definitionsskitse CYDK

Generelt sikrer CYD afløbsregulatorer, at gennemløbet, Q, er næsten konstant lig den nominelle kapacitet, Qdim, over et stort interval opstrøms opstuvninger. Det vil sige, at kapaciteten, Qdim, kan opnås både i spidsen af karakteristikkens ”bump” og i designpunktet. Se dette illustreret på kurven over CYD regulatorens karakteristik.

 

CYDK regulatoren yder den største hydrauliske modstand i kraft af dens kaskadekammer i indløbet. Udformningen af afløbsregulatoren gør, at der er meget ringe modstand mod gennemstrømning ved tørvejrsafløb, og man opnår dermed en god selvrensningseffekt. Når regulatoren er i funktion fremkalder vinkeldrejningerne i indløbet en kraftig kontraktion af indløbsstrålen. Herved øges modstanden mod gennemstrømning, således at gennemløbstværsnittet kan gøres 10-25 % større sammenlignet med type CYDV, CYDX og visse efterligninger.

 

Lave anlægs-, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger


Karakteristik for CYD regulator

CYD afløbsregulatorer opstilles halvtørt/tørt, idet de monteres på indløbsåbningen. Ved installation er der behov for en beskedent højdetab, det vil sige nær ved vandret (mireret) gennemløb. Når der støbes banketter med et fald fra alle sider mod bundrenden, minimeres opbygningen af aflejringer, da vandet dermed ledes væk fra brønden/afløbsregulatoren. Inspektion, service eller kapacitetsændring kan derfor foregå under hygiejniske forhold.

 

Ofte kan CYD regulatoren indbygges i eksisterende eller projekterede brønde eller tanke.

 

CYD regulatorerne har endvidere følgende egenskaber:

 

  •     Konstant stor gennemløbsåbning
  •     Ingen bevægelige dele
  •     Ingen elektriske dele
  •     Fremstilles i rustfrit, syrefast stål AISI 316L (Werkstoff 1.4404)

 

Tilsammen medvirker alle disse egenskaber til lave omkostninger til anlæg, drift og vedligeholdelse.

 

Typiske anvendelser

CYD afløbsregulatorer anvendes sædvanligvis i forbindelse med:

 

  •     Afløb fra bassiner
  •     Overløbsbygværker
  •     Ledningsmagasinering
  •     Kapacitetsmæssige bindinger i hydrauliske knudepunkter
  •     Tilløb til pumpestationer
  •     Tilløb til udskillere og renseanlæg

 

Denne type afløbsregulator/vandbremse benyttes endvidere i mange andre situationer. Kontakt os for nærmere rådgivning herom.

 

Referenceinstallationer - ring til Mosbaek A/S

Mosbaek A/S • Vaerkstedsvej 20 • DK-4600 Koege • Tel. +45 5663 8580 • Fax +45 5663 8680 • E-mail office@mosbaek.dk