ForespørgselForsideProdukterReguleringOm Mosbaek A/SInfo & nyt

» Cyklonbremse CY

» Cyklonbremse CYD

» Centrifugalbremse CEV

» Centrifugalbremse CEH

» Dobbeltblænde DB



Send en

forespørgsel



GenereltTeknisk info

Download PDF faktaark

Fleksibel løsning


Anvendelsesområde

Dobbeltblænder fremstilles med kapaciteter fra 30 l/s op til 10.000 l/s – se diagram. De opstilles dykket og kan anvendes til alle typer afløbsvand, det vil sige regnvand, spildevand eller blandet regn og spildevand.

 

Det særlige ved DB afløbsregulatoren/vandbremsen er, at den kan regulere store mængder ved lave stuvningshøjder. Den benyttes i de situationer, hvor den ønskede afløbsmængde er så stor i forhold til stuvningshøjden, at det ikke er muligt at anvende en hvirvelkammerbremse, fordi den bliver uhensigtsmæssig stor.

 

DB regulatoren har justerbare blænder. Blænderne har trinløs indstilling, og kan reguleres til ±25% af kapaciteten i midterstillingen. Kapaciteten kan ændres på stedet uden udskiftning af dele: 4 skruer løsnes med en sekskantnøgle og blænden indstilles. Hvis en kapacitetsændring ønskes, kan du kontakte Mosbaek A/S. Vi identificerer afløbsregulatoren ved hjælp af dens referencenummer, og beregner dernæst blændeindstillingerne for den nye kapacitet.

 

Eftersom blændesystemet er patenteret er DB afløbsregulatoren den eneste af denne type på markedet.

 

God regulering


Definitionsskitse DB

Afløbsegulatoren leveres i et utal af dimensioner, og specialdesignes i hvert enkelt tilfælde, hvilket betyder at man inden for regulatorernes anvendelsesområde altid kan opnå en optimal karakteristik.

 

Generelt sikrer DB afløbsregulatorer, at gennemløbet, Q, er næsten konstant lig den nominelle kapacitet, Qdim, over et stort interval opstrøms opstuvninger. Det vil sige, at kapaciteten, Qdim, kan opnås både i spidsen af karakteristikkens ”bump” og i designpunktet. Se dette illustreret på kurven over DB regulatorens karakteristik.

 

Indløbsblænden er skråtstillet med strømningsretningen, hvilket bevirker at vandet tilskyndes til at bevæge sig videre frem i ledningssystemet. Dette foregår indtil vandstanden er i højde med afløbsregulatorens sider, hvor udløbsblændens funktion træder i kraft.

 

Udløbsblænden er skråtstillet imod strømningsretningen, hvilket bevirker en kraftig kontraktion af udløbsstrålen og hermed en væsentlig forøgelse af bremseeffekten. Herved opnås et større gennemløbstværsnit.

 

Lave anlægs-, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger


Karakteristik for DB regulator

DB afløbsregulatorer er beregnet til indstøbning i beton. Idet der støbes banketter med et fald fra alle sider mod bundrenden, minimeres opbygningen af aflejringer, da vandet dermed ledes til regulatoren. Det er endvidere let at rengøre bygningsværket ved spuling oppefra inden nedstigning. Inspektion, service eller kapacitetsændring kan derfor foregå under maksimale hygiejniske forhold.

 

DB regulatoren kræver meget lidt plads til indbygning og kan derfor ofte indbygges i eksisterende eller projekterede brønde eller tanke.

 

DB regulatoren har endvidere følgende egenskaber:

 

  •     Lige gennemløb
  •     Mireret gennemløb med 20‰ fald
  •     Konstant stor gennemløbsåbning
  •     Ingen bevægelige dele
  •     Ingen elektriske dele
  •     Fremstilles i rustfrit, syrefast stål AISI 316L (werkstoff 1.4404)

 

Tilsammen medvirker alle disse egenskaber til lave omkostninger til anlæg, drift og vedligeholdelse. Afløbsegulatoren er endvidere billig i anskaffelse.

 

Typiske anvendelser

DB regulatoren anvendes sædvanligvis i forbindelse med:

 

  •     Afløbet fra bassiner
  •     Overløbsbygværker
  •     Ledningsmagasinering
  •     Kapacitetsmæssige bindinger i hydrauliske knudepunkter 
  •     Tilløb til pumpestationer
  •     Tilløb til udskillere og renseanlæg

 

Denne type afløbsregulator/vandbremse benyttes endvidere i mange andre situationer. Kontakt os for nærmere rådgivning herom.

Referenceinstallationer - ring til Mosbaek A/S.

Mosbaek A/S • Vaerkstedsvej 20 • DK-4600 Koege • Tel. +45 5663 8580 • Fax +45 5663 8680 • E-mail office@mosbaek.dk